Viser opslag med etiketten min egen moske. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten min egen moske. Vis alle opslag

torsdag den 2. april 2009

Min egen moske


Min moske er lavet af papir, men det er bedre med karton, man skal bare huske ikke at have for mange sider. Papiret er hæftet sammen til en bog og en halv moske er klippet ud af den sammenlagte bog.
Reklamer og ugeblade er fundet frem, samt vandfarver lim og palietter.
En aktivitet der sagtens kan løbe over længere tid, som man kan gemme og forsætte med som man vil.
SFO- pigerne, lavede den som et hus og de brugte en hel måned på at sidde og pudsle med detaljerne.
De endte med at lave dukker til.
I børnehaven var børnene mere interesseret i at fortælle historien som blev meget lang, mens husene blev små og meget enkle.

Min egen moske


Udenfor min moske er der en have. Haven har masser af blomster, men man må gerne løbe og lege der alligevel. Man kan spille bold og slå kolbøtter på græsset, for det er meget blødt.

Min egen moske





Der er den lækreste mad i min moske. De serverer alle mine yndlingsretter: Hummus, pølsehorn,pizza,pomfritter og muffins.Når jeg har bedt bønnen om fredagen, spiser jeg lige hvad jeg har lyst til. Nogen gange bliver jeg meget mæt og så sidder jeg bare helt flad og nogen andre gange løber jeg ud og leger med mine venner.

Min egen moske


I min moske er der et bibliotek. Der er fyldt med bøger derinde. Man må blive på biblioteket ligeså længe man vil, men man skal være stille for alle sidder og læser. Man må også godt låne bøgerne med hjem, men så er det ikke helt det samme. Derhjemme kan man jo heller ikke spørge nogen, hvis der er noget man ikke forstår.

Min egen moske



I min moske er der en mægtigt guldlampe lige i midten af loftet.Det er hyggeligt at sidde på de bløde tæpper, som har en masse farver, og læse koran. Man skal huske at lave 2 rakah, inden man sætter sig ned.

Min egen moske



Når man går ind i min moske skal man tage skoene af. Det tror jeg man skal i alle moskeer, men i min moske er der hylder helt op til loftet. Måske kommer der engang en 2,5 meter høj mand ind, der kan nå en af de højeste hylder og så er der også plads til hans sko og måske hans børns også.

Min egen moske


Her er min moske. Den er lyseblå som himlen en dejlig sommerdag. Den store kuppel er i ægte guld. Det tog verdens største kran, at løfte den på plads, og da den var deroppe, opdagede man at der manglede lidt mere guld. Så tog alle damerne deres guld af og en mand smeltede det mens han sad på taget af moskeen, så han kunne sætte det på med det samme.
I minereten er der altid lys. Det er så ham der kalder til bøn kan finde derhen når det er mørkt, for han skal jo gå før vi andre står op.
Uden for moskeen er der plantet træer, både almindelige og kinesiske.

Min egen moske

At klippe og klistre er en del af det at være i børnehave. At klippe og klistre styrker børnenes finmotorik. Det at håndtere en saks er en vigtig del i barnets udvikling af finmotorikken.
I 3- års alderen, kan det være fint bare at klippe og klistre for at klippe og klistre, men jo ældre børnene er, jo mere har de brug for at opnå et resultat i med det de klipper og klistre.
Dette er en klippe- og klistret- hitorie om min egen moske.