Marianne Holm Pedersen, forsker, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Som småbørnsforældre i Danmark er det svært at slippe uden om at fejre julen.
Helt fra slutningen af oktober konfronteres man med de første julekalendere og sliksamlinger i butikkerne, og intensiteten stiger med fjernsynsudsendelser, julepynt og institutionsaktiviteter indtil kulminationen juleaften.
For nogle familier er dette ganske uproblematisk. For andre er det ikke helt enkelt at forholde sig til hvordan, med hvem og hvor meget julen skal fejres.
Til den sidste gruppe hører blandt andet landets muslimske forældre, som ikke nødvendigvis finder det givet, at julen er en essentiel højtid.
Holdningen til, hvorvidt man som muslimsk familie skal fejre jul i Danmark, varierer fra familie til familie, og den afhænger af mange forskellige overvejelser. Først og fremmest skelner mange forældre mellem at holde jul i hjemmet og deltage i aktiviteter i det offentlige rum, primært børnenes institutioner.
Intet problem i risengrød og juleklip
Har man for eksempel børn i børnehave, vil pædagogerne typisk arrangere en række aktiviteter i løbet af december måned.
Der åbnes julekalender, klippes julepynt, fortælles julehistorier og synges julesange.
Man spiser måske også risengrød og bager småkager, og der er som regel en julefest i børnehaven, hvor de store børn går Santa Lucia, og hvor børn og forældre klipper julepynt eller danser om juletræet.
Langt størstedelen af de muslimske arabiske forældre, jeg som antropolog har udført feltarbejde blandt, ser intet problem i, at deres børn deltager i denne type aktiviteter. De ser deltagelse i børnehaven som et middel til inklusion.
I første omgang betragtes deltagelse som et middel til at inddrage børnene i børnehavens fællesskab, fordi de skal have det godt med deres børnehavekammerater.
Forældrenes ønske om, at deres børn skal deltage, bliver også udtrykt som et ønske om, at børnene skal blive ligeværdige medborgere i det danske samfund – og de skal føle sig som medborgere. Det betyder også, at de ikke allerede som små skal føle sig udenfor, når deres kammerater fejrer danske traditioner.
Mens der blandt muslimske arabiske familier synes at være relativt stor enighed om børnenes deltagelse i institutionelle aktiviteter, er der langt flere forskellige holdninger til, hvorvidt man bør inddrage juleaktiviteter i hjemmet, og hvad det i så fald betyder.
Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ
Overordnet kan man pege på mindst tre forskellige faktorer, som påvirker forældrenes beslutning.
Den første faktor er børnenes ønsker. Der er en tendens til at tænke på børn, især muslimske børn, som altid underlagt forældrenes vilje, men børn er i høj grad indflydelsesrige aktører, der påvirker en stor del af familiens hverdag og aktiviteter.
Langt de fleste forældre ønsker at skabe et godt liv for deres børn, og de vil gerne gøre deres børn glade. Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ, fordi han ser træerne og julepynten på gaden, i fjernsynet og hos naboerne.
Insisterer Ahmad længe nok, er det ikke sikkert, at mor og far bliver ved med at sige nej.
Hvorvidt Ahmad kommer igennem med sit ønske, afhænger dog også af, hvordan hans forældre gerne vil ses af andre. Traditioner og ritualer sender ikke kun budskaber til dem, der deltager, men også til dem, der ser på.
Nogle familier ønsker at signalere til deres omgivelser, at de fastholder en muslimsk identitet. Det kan for eksempel være til andre muslimer i Danmark eller familien i hjemlandet, og i så tilfælde vil forældrene nok gå stille med dørene, såfremt der kommer en smule jul ind i hjemmet.
Andre forældre vil hellere signalere til deres etnisk danske naboer eller andre indvandrere, at de kan lide at kombinere mange forskellige traditioner.
En social begivenhed
Vigtigst af alt er dog, hvorvidt man betragter julen som en religiøs eller en social begivenhed, og hvilket forhold man selv har til sin religion.
Det konstateres ofte, at julen for mange etniske danskere ikke længere har et særligt religiøst indhold. Julen handler i høj grad om forbrug, og det er heller ikke usædvanligt, at muslimske familier har et kalenderlys på bordet eller æbleskiver i fryseren.
Julen er også en social begivenhed, hvor familien mødes, og der udveksles gaver og spises mad. En sådan fest kan man godt deltage i uden at associere sig med dens kristne indhold.
En af mine muslimske bekendte, som aktivt praktiserer sin religion, fortalte med stor begejstring, hvorledes hendes familie samles for at fejre jul. Det er så meget sjovere at fejre helligdag, når resten af landet også fejrer, og der er en særlig stemning. Alle har fri, så hele den udvidede familie har reelt muligheden for at mødes.
De små børn oplever dermed heller ikke at være anderledes end deres kammerater, men kan komme tilbage i skole eller børnehave og fortælle, at de også har fået julegaver. I et sådant tilfælde ser familien altså julen som en social begivenhed, der giver mulighed for samvær og fælles aktiviteter.
Hvis man derimod fokuserer på julens kristne indhold, er det som muslim langt sværere at være med. Julen er i så tilfælde ikke et lokalt dansk fænomen, men en global, kristen begivenhed, som for eksempel også fejres i Mellemøsten.
Som arabisk muslim kan man derfor godt være vant til, at andre fejrer jul, uden at man selv deltager, og uden at dette symboliserer en afstandtagen til det omgivende samfund.
I dette tilfælde ville lille Ahmads forældre nok ønske naboerne god jul, men samtidig understrege over for deres søn, at deres egen højtid er en
Som småbørnsforældre i Danmark er det svært at slippe uden om at fejre julen.
Helt fra slutningen af oktober konfronteres man med de første julekalendere og sliksamlinger i butikkerne, og intensiteten stiger med fjernsynsudsendelser, julepynt og institutionsaktiviteter indtil kulminationen juleaften.
For nogle familier er dette ganske uproblematisk. For andre er det ikke helt enkelt at forholde sig til hvordan, med hvem og hvor meget julen skal fejres.
Til den sidste gruppe hører blandt andet landets muslimske forældre, som ikke nødvendigvis finder det givet, at julen er en essentiel højtid.
Holdningen til, hvorvidt man som muslimsk familie skal fejre jul i Danmark, varierer fra familie til familie, og den afhænger af mange forskellige overvejelser. Først og fremmest skelner mange forældre mellem at holde jul i hjemmet og deltage i aktiviteter i det offentlige rum, primært børnenes institutioner.
Intet problem i risengrød og juleklip
Har man for eksempel børn i børnehave, vil pædagogerne typisk arrangere en række aktiviteter i løbet af december måned.
Der åbnes julekalender, klippes julepynt, fortælles julehistorier og synges julesange.
Man spiser måske også risengrød og bager småkager, og der er som regel en julefest i børnehaven, hvor de store børn går Santa Lucia, og hvor børn og forældre klipper julepynt eller danser om juletræet.
Langt størstedelen af de muslimske arabiske forældre, jeg som antropolog har udført feltarbejde blandt, ser intet problem i, at deres børn deltager i denne type aktiviteter. De ser deltagelse i børnehaven som et middel til inklusion.
I første omgang betragtes deltagelse som et middel til at inddrage børnene i børnehavens fællesskab, fordi de skal have det godt med deres børnehavekammerater.
Forældrenes ønske om, at deres børn skal deltage, bliver også udtrykt som et ønske om, at børnene skal blive ligeværdige medborgere i det danske samfund – og de skal føle sig som medborgere. Det betyder også, at de ikke allerede som små skal føle sig udenfor, når deres kammerater fejrer danske traditioner.
Mens der blandt muslimske arabiske familier synes at være relativt stor enighed om børnenes deltagelse i institutionelle aktiviteter, er der langt flere forskellige holdninger til, hvorvidt man bør inddrage juleaktiviteter i hjemmet, og hvad det i så fald betyder.
Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ
Overordnet kan man pege på mindst tre forskellige faktorer, som påvirker forældrenes beslutning.
Den første faktor er børnenes ønsker. Der er en tendens til at tænke på børn, især muslimske børn, som altid underlagt forældrenes vilje, men børn er i høj grad indflydelsesrige aktører, der påvirker en stor del af familiens hverdag og aktiviteter.
Langt de fleste forældre ønsker at skabe et godt liv for deres børn, og de vil gerne gøre deres børn glade. Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ, fordi han ser træerne og julepynten på gaden, i fjernsynet og hos naboerne.
Insisterer Ahmad længe nok, er det ikke sikkert, at mor og far bliver ved med at sige nej.
Hvorvidt Ahmad kommer igennem med sit ønske, afhænger dog også af, hvordan hans forældre gerne vil ses af andre. Traditioner og ritualer sender ikke kun budskaber til dem, der deltager, men også til dem, der ser på.
Nogle familier ønsker at signalere til deres omgivelser, at de fastholder en muslimsk identitet. Det kan for eksempel være til andre muslimer i Danmark eller familien i hjemlandet, og i så tilfælde vil forældrene nok gå stille med dørene, såfremt der kommer en smule jul ind i hjemmet.
Andre forældre vil hellere signalere til deres etnisk danske naboer eller andre indvandrere, at de kan lide at kombinere mange forskellige traditioner.
En social begivenhed
Vigtigst af alt er dog, hvorvidt man betragter julen som en religiøs eller en social begivenhed, og hvilket forhold man selv har til sin religion.
Det konstateres ofte, at julen for mange etniske danskere ikke længere har et særligt religiøst indhold. Julen handler i høj grad om forbrug, og det er heller ikke usædvanligt, at muslimske familier har et kalenderlys på bordet eller æbleskiver i fryseren.
Julen er også en social begivenhed, hvor familien mødes, og der udveksles gaver og spises mad. En sådan fest kan man godt deltage i uden at associere sig med dens kristne indhold.
En af mine muslimske bekendte, som aktivt praktiserer sin religion, fortalte med stor begejstring, hvorledes hendes familie samles for at fejre jul. Det er så meget sjovere at fejre helligdag, når resten af landet også fejrer, og der er en særlig stemning. Alle har fri, så hele den udvidede familie har reelt muligheden for at mødes.
De små børn oplever dermed heller ikke at være anderledes end deres kammerater, men kan komme tilbage i skole eller børnehave og fortælle, at de også har fået julegaver. I et sådant tilfælde ser familien altså julen som en social begivenhed, der giver mulighed for samvær og fælles aktiviteter.
Hvis man derimod fokuserer på julens kristne indhold, er det som muslim langt sværere at være med. Julen er i så tilfælde ikke et lokalt dansk fænomen, men en global, kristen begivenhed, som for eksempel også fejres i Mellemøsten.
Som arabisk muslim kan man derfor godt være vant til, at andre fejrer jul, uden at man selv deltager, og uden at dette symboliserer en afstandtagen til det omgivende samfund.
I dette tilfælde ville lille Ahmads forældre nok ønske naboerne god jul, men samtidig understrege over for deres søn, at deres egen højtid er en
Ingen kommentarer:
Send en kommentar