opdragelse

Three Stages of Life Islam has divided the upbringing of a child into three stages from birth to age 21. The division is based on the following hadith of the Prophet (s.a.w.): “The child is the master for seven years; and a slave for seven years and a vizier for seven years; so if he grows into a good character within 21 years, well and good; otherwise leave him alone because you have discharged your responsibility before Allah.” The same hadith has been explained by Imam Ja`far as-Sadiq (a.s.): “Let your child play upto seven years; and keep him with you (for education and training) for another seven years; then if he succeeds (well and good); otherwise, there is no good in him.” The First Stage: from birth to age seven As the first stage is a care-free period, the child is to be considered as “master” of the parents. The Prophet said, “The child is the master for seven years.” This is the age of being a child and playing; he or she is not yet fully ready for education through formal instruction. What has been said above, however, does not mean that a child cannot grasp or understand anything; not at all. The child is constantly influenced by the atmosphere in which he lives; he/she learns by observation and imitation; therefore, it is absolutely necessary for the parents to provide good examples by their own behaviour. The Prophet said, “Respect your children and teach them good behaviour, Allah will forgive (your sins).” Although the child is not ready for formal instructions, our Imams have emphasized that religious issues —very basic and simple— should be introduced to them gradually. “Graduality” is the most important point to remember at this stage of life. The following hadith narrated by `Abdullah ibn Fazl from the fifth or sixth Imam is very significant to understand what is meant by gradually: “When the child reaches 3 years of age, teach him seven times to recite la ilaha il-lal lāh. Then leave him at that till he is 3 years, 7 months and 20 days old; then train him to say Muhammadun rasu-lul lāh. Then leave him at that till he completes 4 years, then teach him seven times to say sal-lal lāhu `ala Muhammadin wa āli Muhammad. Then leave him at that till he reaches the age of 5 years; then see if he can distinguish between the right and the left hand. When he knows the difference, then make him face qiblah and tell him to dosajdah. This is to continue till he is 6 years of age. Then he should be told to pray and taught ruku` andsajdah. When he completes 7 years, then he should be asked to wash his face and hands, and then told to pray. This will continue till he reaches the age of 9 years, when he should be taught proper ritual ablution for prayer and proper salāt. When he learns proper wudu and salāt, Allah forgives the sins of his parents.” The Second Stage: from age eight to fourteen. The Prophet said, “The child is...a slave for [the next] seven years.” Since this is the age when the child's mind can grasp logical reasoning and is developed for formal education—it is very important that the child not only be educated but, at the same time, he or she should be raised with proper Islamic ethics. By saying that the child is a “slave” from eight to fourteen, the Prophet wants to emphasize that at this age the parents should be strict in disciplining their children. A child is a “slave” in the sense that he has to follow the instructions of parents and teachers. In the sayings of the Prophet (s.a.w.) and the Imams of Ahlu 'l-byat (a.s.), three things have been emphasized for the male children in the second stage of upbringing: 1. literacy for secular knowledge; 2. religious knowledge and 3. physical education and martial arts. For example, the Prophet (s.a.w.) said, “It is the right of the male child on his father to...teach him the Book of Allah...and riding and swimming.” Imam Ja`far as-Sadiq (a.s.) said, “It is the duty of the father to teach his son writing.” Religious education is very crucial at this stage so that the child's religious beliefs are based on sound reasoning and firm foundation. Imam Ja`far as-Sadiq (a.s.) said, “Make haste in teaching your youngsters hadith before they are approached by murji`ite (a misguided sect).” Literacy, and seeking of secular and religious knowledge has been equally emphasized for the girls in our ahadith. However, instead of physical education, the ahadith talk about those specific subjects which would help the girls in becoming good wives and educated mothers. The destiny of the future generations of the ummah, after all, depends on the mothers who are learned, informed, and aware of their role in establishing a society which is always conscious of Allah's presence. The Third Stage: from age fifteen to twenty-one. The Prophet described this stage of upbringing as follows: “The child...is an adviser for [the next] seven years.” At the age of fourteen, fifteen and up, a Muslim child is expected to have become a responsible teenager. Therefore, the Prophet says that the parents should now treat him or her more like a ‘friend’ than a ‘slave’. At this stage, the parents should guide and help their teenage child in make correct decisions for themselves. In mid- and late-teens, the child has to start the specific training or education for the career that he intends to pursue so that he may soon stand on his own feet. It is also the time when the child is nearing the age of marriage. Islam has strongly emphasized that the parents should get their daughters married at an early age when they have acquired mental maturity—their higher education can continue even after marriage but marriage should not be postponed for the sake of anything else. The condition of mental maturity cannot be measured by age or time. The same emphasis goes for male children. At the age of twentyone, the parents’ responsibility towards their children comes to an end. If anyone brings up his children based on Islamic values, that child surely will be the apple of the parents' eyes and the delight of their hearts; and it is this child who, in his turn, may be hoped to fulfil his obligations towards his parents. The Prophet said, “A virtuous child is a flower from the flowers of Paradise.” He also said, “Among the good fortunes of a man is the virtuous child.” * * * This lesson is based on `Allamah Sayyid Sa’eed Akhtar Rizvi's The Family Life of Isam (Revised Edition, 1980) with additions and modifications made for this course.

¤ De fem søylene i Islam ¤

Honningkage- henna- hånd

Fantastiske honningkager i en lidt mere spiselig ( islamisk :-)) udgave.

Veggi slik

Efter at have studeret bagsider af slikposer i mange år, er det jo fantastisk at møde denne pose. Som på dansk hedder super kaninus og smager vældig godt.

myrernes verden

Denne bog er så sød og særdeles lærerig, ikke mindst for os voksne.

Jeg læste nogle gamle råd i et blad ,mens jeg ventede på lægen og faldt over dette: En fisk og en gæst lugter ilde efter den 3. dag. selvfølgelig meget smukkere sagt af profeten (saw) The Holy Prophet( peace be upon him) said: He who believes in Allah and the Last Day should honor his guest according to his rights. He was asked: What are his rights ? The Holy Prophet( peace be upon him) answered: A day and night of generous treatment and hospitality of three days. That which you may offer beyond this will be regarded as charity. (Bukhari and Muslim) spørgsmålet er jo så bare om der var en pointe med fisken !!

perle-kaaba

Utroligt hvad man kan lave af perler.

SOL

Når det nu er sådan et snevejr, så kommer man til at tænke på det dejlige forår og den sommer der er på vej. Suk!!
-Hvor sommerfugle flyver let omkring og solen skinner.
Hvis du trykker på overskriften, så kan du lave din egen sommerfugl- sommeren er vi nød til bare at vente på.

En Fantastisk side for børn

Dette ( tryk på overskriften) er en fantastisk side for børn, der kan læse. Men den er også god for voksne. Selv har jeg lært meget fra den side alhamdullah.

Juz amma på dansk

Fantastisk!!

Nu kan vi både høre og forstå koranen.... eller i hvertfald juz amma, som er kommet med dansk oversættelse på CD. Stor succes herhjemme.

Bedetæpper

Hvem elsker ikke marcipan med nougat. Her ses farvet og ikke farvet marcipan med
nougat imellem, formet som bedetæpper med chokolademønstrer.., mums.

Slik

I børnehaver i Danmark undrer det mig gang på gang, at vores små børn tilbydes slik. Slik til fødselsdag, slik til fastelavn, slik til jul, slik til påske, slik ved afslutning, slik ved sommerfest, slik ved høstfest... slik, slik, slik.

På en stue med 23 børn, 3 voksne og en studerende, holdes der om året:

27 fødselsdage, 2 afslutninger for de studerende( såfremt det er halvårs praktik) 5 festligheder, + det faktum, at der i hele december måned i mange institutioner, bliver spist pebernødder uafbrudt.

Det er ekstremt usundt for vores børn, og for vores børns tænder og så er der jo det faktum, at stort set al slik i Danmark indeholder gelatine, som er GRIS.

chokolademoske

Det er utroligt hvad man kan tegne og skrive med smeltet chokolade.

Her en moske, som efter en tur i køleskabet, blev rigtig flot og smagte fantastisk- men det gør chokolade jo:-)

Det kan godt være

En af mine venner fortalte denne her historie:

Hun var ude og køre med familien, da de kørte forbi en stor kirke. "Den er velnok flot", sagde hendes mand og begyndte at snakke om forskellige kirker.

Deres lille datter på 4 sad bag i bilen, og pludselig udbryder hun: "sara fra børnehaven går også i en kirke, den hedder" " det kan godt være", der går hun om fredagen med sin mor.

Det tog noget tid for familien, før det gik op for dem at det var en moskee, der var tale om.

Allahu akbar

Sidste år rejste jeg til Birmingham i december. Jeg gik målrettet efter de islamiske bogbutikker og subhanallah, jeg kunne blive der hele dagen...( ikke noget min søn gad, og han var med)Der var alt hvad hjertet kunne begære af islamisk litteratur, legetøj, smykker, cder, dvder, dufte, tøj og så duftede der skønt af røgelse og der var nasheed i baggrunden... da jeg havde været der over tre gange og taget hjem på hotellet og sovet på det og kommet tilbage, købte jeg (plus selvfølgelig en masse anden) dette puslespil til min datter.

Meningen var at en sød lille børnestemme sagde "Allahu akbar", hver gang det var lykkedes hende at samle spillet korrekt, men det spil som min datter fik, var en lidt "videreudviklet" udgave.

Selv om det var samlet kaldte det, og når nogen bevægede sig i rummet hvor det lå, kaldte det og når nogen ikke bevægede sig, kaldte det også, når lyset tændte og slukkede kaldte det, når naboen vaskede tøj og når... ja nogengange uden grund, kaldte det.

Desværre var vi ikke udstyrret med en mikro lille skruetrækker der kunne åbne og tage batterierne ud.

Så efter en tid (nogen, herhjemme synes det var for lang tid) tog vi alle brikker og spil og lagde langt væk. Nogle gange kunne man svagt og med god vilje hører "Allahu akbar" kaldt med en barnestemme på mærkelige tidspunkter.

I går fandt jeg spillet frem igen. Det har været stille en rum tid, og det har åbenbart fået det på ret køl igen.

Nu virker det som det var meningen det skulle i første omgang, Allahu Akbar!

Nåhh

Er hun ikke bare den sødeste?
Og hun laver dhikr.... tror jeg nok.(-:

Kan muslimer holde jul?

Marianne Holm Pedersen, forsker, Dansk Folkemindesamling, Det Kongelige Bibliotek.
Som småbørnsforældre i Danmark er det svært at slippe uden om at fejre julen.
Helt fra slutningen af oktober konfronteres man med de første julekalendere og sliksamlinger i butikkerne, og intensiteten stiger med fjernsynsudsendelser, julepynt og institutionsaktiviteter indtil kulminationen juleaften.
For nogle familier er dette ganske uproblematisk. For andre er det ikke helt enkelt at forholde sig til hvordan, med hvem og hvor meget julen skal fejres.
Til den sidste gruppe hører blandt andet landets muslimske forældre, som ikke nødvendigvis finder det givet, at julen er en essentiel højtid.
Holdningen til, hvorvidt man som muslimsk familie skal fejre jul i Danmark, varierer fra familie til familie, og den afhænger af mange forskellige overvejelser. Først og fremmest skelner mange forældre mellem at holde jul i hjemmet og deltage i aktiviteter i det offentlige rum, primært børnenes institutioner.
Intet problem i risengrød og juleklip
Har man for eksempel børn i børnehave, vil pædagogerne typisk arrangere en række aktiviteter i løbet af december måned.
Der åbnes julekalender, klippes julepynt, fortælles julehistorier og synges julesange.
Man spiser måske også risengrød og bager småkager, og der er som regel en julefest i børnehaven, hvor de store børn går Santa Lucia, og hvor børn og forældre klipper julepynt eller danser om juletræet.
Langt størstedelen af de muslimske arabiske forældre, jeg som antropolog har udført feltarbejde blandt, ser intet problem i, at deres børn deltager i denne type aktiviteter. De ser deltagelse i børnehaven som et middel til inklusion.
I første omgang betragtes deltagelse som et middel til at inddrage børnene i børnehavens fællesskab, fordi de skal have det godt med deres børnehavekammerater.
Forældrenes ønske om, at deres børn skal deltage, bliver også udtrykt som et ønske om, at børnene skal blive ligeværdige medborgere i det danske samfund – og de skal føle sig som medborgere. Det betyder også, at de ikke allerede som små skal føle sig udenfor, når deres kammerater fejrer danske traditioner.
Mens der blandt muslimske arabiske familier synes at være relativt stor enighed om børnenes deltagelse i institutionelle aktiviteter, er der langt flere forskellige holdninger til, hvorvidt man bør inddrage juleaktiviteter i hjemmet, og hvad det i så fald betyder.
Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ
Overordnet kan man pege på mindst tre forskellige faktorer, som påvirker forældrenes beslutning.
Den første faktor er børnenes ønsker. Der er en tendens til at tænke på børn, især muslimske børn, som altid underlagt forældrenes vilje, men børn er i høj grad indflydelsesrige aktører, der påvirker en stor del af familiens hverdag og aktiviteter.
Langt de fleste forældre ønsker at skabe et godt liv for deres børn, og de vil gerne gøre deres børn glade. Selv om lille Ahmad går i arabisk skole, kan det godt ske, at han hver dag i december spørger sin mor og far, om han ikke må få et juletræ, fordi han ser træerne og julepynten på gaden, i fjernsynet og hos naboerne.
Insisterer Ahmad længe nok, er det ikke sikkert, at mor og far bliver ved med at sige nej.
Hvorvidt Ahmad kommer igennem med sit ønske, afhænger dog også af, hvordan hans forældre gerne vil ses af andre. Traditioner og ritualer sender ikke kun budskaber til dem, der deltager, men også til dem, der ser på.
Nogle familier ønsker at signalere til deres omgivelser, at de fastholder en muslimsk identitet. Det kan for eksempel være til andre muslimer i Danmark eller familien i hjemlandet, og i så tilfælde vil forældrene nok gå stille med dørene, såfremt der kommer en smule jul ind i hjemmet.
Andre forældre vil hellere signalere til deres etnisk danske naboer eller andre indvandrere, at de kan lide at kombinere mange forskellige traditioner.
En social begivenhed
Vigtigst af alt er dog, hvorvidt man betragter julen som en religiøs eller en social begivenhed, og hvilket forhold man selv har til sin religion.
Det konstateres ofte, at julen for mange etniske danskere ikke længere har et særligt religiøst indhold. Julen handler i høj grad om forbrug, og det er heller ikke usædvanligt, at muslimske familier har et kalenderlys på bordet eller æbleskiver i fryseren.
Julen er også en social begivenhed, hvor familien mødes, og der udveksles gaver og spises mad. En sådan fest kan man godt deltage i uden at associere sig med dens kristne indhold.
En af mine muslimske bekendte, som aktivt praktiserer sin religion, fortalte med stor begejstring, hvorledes hendes familie samles for at fejre jul. Det er så meget sjovere at fejre helligdag, når resten af landet også fejrer, og der er en særlig stemning. Alle har fri, så hele den udvidede familie har reelt muligheden for at mødes.
De små børn oplever dermed heller ikke at være anderledes end deres kammerater, men kan komme tilbage i skole eller børnehave og fortælle, at de også har fået julegaver. I et sådant tilfælde ser familien altså julen som en social begivenhed, der giver mulighed for samvær og fælles aktiviteter.
Hvis man derimod fokuserer på julens kristne indhold, er det som muslim langt sværere at være med. Julen er i så tilfælde ikke et lokalt dansk fænomen, men en global, kristen begivenhed, som for eksempel også fejres i Mellemøsten.
Som arabisk muslim kan man derfor godt være vant til, at andre fejrer jul, uden at man selv deltager, og uden at dette symboliserer en afstandtagen til det omgivende samfund.
I dette tilfælde ville lille Ahmads forældre nok ønske naboerne god jul, men samtidig understrege over for deres søn, at deres egen højtid er en

Tiden flyver

Bomben

I denne bagende hede, er der her et redskab, man kan bruge til at køle lidt ned, eller man kan bruge den til andre der skal køle ned. (tryk på overskriften)

kalif stork

Da min ældste dreng(12år) var lille, var meget svært at finde islamiske børnebøger på dansk. En dag i en antikvar stødte jeg dog på bogen: Kalif stork. Det er en børnebog der handler om en kalif og hans vesir der bliver forvandlet til storke af en troldmand. Hvad er så det islamiske i det?, kan man spørge sig selv om, men bare det at ordet kalif er brugt og at der var moskeer og piger med tørklæde på var nok for mig på det tidspunkt. Det er også en sød historie. Jeg ville sætte et billed ind af bogen, men kunne ikke finde et på nettet, men i min søgning fandt jeg historien bag forfatteren, som viste sig at være kort. Han hed wilhelm Hauff,var en tysk forfatter der efter endt studie i filosofi og religion arbejdede som lærer for børn af forældre i krigsministeriet, og her digtede han nogle fantastiske historier til børnene. Han døde af sygdom som 25årig, (1802-1827) kun 9 måneder efter at han var blevet gift. Han er meget kendt i Tyskland hvor der er lavet flere teaterforstillinger over eventyret om kaliffen der blev til en stork og her er da også et billed af bogen i tysk format.