Sidste år rejste jeg til Birmingham i december. Jeg gik målrettet efter de islamiske bogbutikker og subhanallah, jeg kunne blive der hele dagen...( ikke noget min søn gad, og han var med)Der var alt hvad hjertet kunne begære af islamisk litteratur, legetøj, smykker, cder, dvder, dufte, tøj og så duftede der skønt af røgelse og der var nasheed i baggrunden... da jeg havde været der over tre gange og taget hjem på hotellet og sovet på det og kommet tilbage, købte jeg (plus selvfølgelig en masse anden) dette puslespil til min datter.
Meningen var at en sød lille børnestemme sagde "Allahu akbar", hver gang det var lykkedes hende at samle spillet korrekt, men det spil som min datter fik, var en lidt "videreudviklet" udgave.
Selv om det var samlet kaldte det, og når nogen bevægede sig i rummet hvor det lå, kaldte det og når nogen ikke bevægede sig, kaldte det også, når lyset tændte og slukkede kaldte det, når naboen vaskede tøj og når... ja nogengange uden grund, kaldte det.
Desværre var vi ikke udstyrret med en mikro lille skruetrækker der kunne åbne og tage batterierne ud.
Så efter en tid (nogen, herhjemme synes det var for lang tid) tog vi alle brikker og spil og lagde langt væk. Nogle gange kunne man svagt og med god vilje hører "Allahu akbar" kaldt med en barnestemme på mærkelige tidspunkter.
I går fandt jeg spillet frem igen. Det har været stille en rum tid, og det har åbenbart fået det på ret køl igen.
Nu virker det som det var meningen det skulle i første omgang, Allahu Akbar!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar